Five poems - Franz Hohler (German - English translation)

On the correct usage of time

I didn't 

go with you to the train station 

I had so much to do

and I really needed 

that half an hour.

But you were barely away

I sat down there

and was

sad for a whole hour

The useless

For long

I was supposed

to fell the Thuja tree

beside my window

everyone who knew about gardens

told me

it had grown too tall

at the time

and rises now

old and very sparse

up to the second floor

eats light and soil 

but serves no purpose.

A starling is now sitting

on one of its branches

is beating its wings

and sings all morning long

it could be sitting somewhere else

I think

and it makes me glad

he gets to sit here

beats its wings

and sings

on this scorched branch

that's swaying lightly 

on that tree

that serves no purpose

The note

Ah ha

I thought

when I came home

at night

and on the floor

I saw a bright spot

there lied

a note for me

on the stairs.

But see now

it was just

the moon light

And

it then dawned on me

is that not

some kind of message?

Signal

On the rockface

stands someone

and swings a torch

to and fro

so the night

becomes bright

for a fleeting while

with sparks of red

the torch is me.

The one who swings it

is Death.

Sunclocks

Your clock

beside my clock

on the windowsill

under the midday sun.

Together

they drink light

so they can fulfill their duty

to indicate to us

how we slowly

become older together

you and I.

ORIGINAL TEXTS

Vom richtigen Gebrauch der Zeit

Ich habe dich
heute morgen
nicht zum Bahnhof begleitet
ich hatte soviel zu tun
und brauchte sie dringend
die halbe Stunde.

Doch kaum warst du weg
sass ich da
und war
eine ganze Stunde lang traurig

Der Unnütze

Schon lange
sollte ich den Thujabaum
vor meinem Fenster
fällen
alle, die von Gärten was verstehen
raten mir's
er ist zu schnell gewachsen
seinerzeit
und ragt nun
alt und viel zu schütter
bis zum zweiten Stock
frißt Licht und Boden
aber dient zu nichts.

Jetzt sitzt ein Star
auf einem seiner Äste
putzt die Federn
schlägt dann seine Flügel
und singt den Morgen ein
der müßte sonst woanders sitzen
denk ich
und es freut mich
daß er ausgerechnet hier
die Flügel schlägt
und singt
auf diesem ausgedörrten Ast
der leise schwankt
an einem Baum
der gar nichts nützt.

Der Zettel

Oha
dachte ich
als ich heimkam
nachts
und am Boden
den hellen Flecken sah
da liegt
eine Nachricht für mich
auf der Treppe.

Doch sieh da
es war nur
das Mondlicht.

Und

fiel mir später ein
ist das etwa
keine Nachricht?

Der Signal

Auf der Fluh
steht einer
und schwingt
eine Fackel

hin und her
dass die Nacht
sich erhellt
für flüchtige Zeit
mit Funken von Rot.

Die Fackel bin ich.
Der sie schwingt
ist der Tod.

Solaruhren

Deine Uhr
neben meiner Uhr
auf dem Fenstersims
in der Vormittagssonne.

Gemeinsam
trinken sie Licht
damit sie stets
ihre Pflicht erfüllen können
uns anzuzeigen
wie wir langsam
zusammen älter werden
du und ich.

Tres poemas - Edith Södergran (traducción sueco - español)

Soledad

Hay muy pocos entre la arena del mar que lo entiendan.
Sola llegué, sola debo irme.
Mi corazón libre no tiene un solo hermano.
Espectros cristianos se hallan en cada corazón y alargan las manos de la pobreza.
La dulzura que se derrama sobre mí desde cada dirección es inaccesible para ustedes.
Es la admirable soledad del trono,
es la riqueza, la riqueza arrodillada.


Ensamhet

De äro så få bland sanden i havet som förstå det.
Ensam har jag kommit, ensam skall jag gå.
Mitt fria hjärta har ingen broder.
Kristna spöken sitta i alla hjärtan och sträcka ut armodets händer.
Den sötma som strömmar till mig från alla håll är eder otillgänglig.
Det är tronens underbara ensamhet,
det är rikedomen, rikedomen som böjer knä.

------------------------------------------------------------

Oh, tú, la vastedad de mi corazón...

Oh, tú, la vastedad de mi corazón...
Oh, vida, permíteme extender mis brazos.
Oh, tú, la vastedad de mi corazón. Yo espero
poder escuchar mi voz.
Quiero hablar, mis palabras caen como fuegos ardientes en la turba.
- - - - - - - - - - - - - - - - - -

No hay ninguna mano que toque la superficie de mi corazón para que se estremezca,

y aún así me pienso ciñiendo el lazo de los truenos sobre mi pecho.

Pero el trueno en mi pecho caerá como un tiro.

Soy una diosa en quien arrasa una tormenta,

con ojos que absorben arrastro todo hacia mi alma.

O du mitt hjärtas vidd...

O du mitt hjärtas vidd...
O låt mig breda ut mina armar, liv.
O du mitt hjärtas vidd. Jag väntar
att jag skall höra min röst.
Jag vill tala, mina ord skola falla som glödande bränder i hopen.
- - - - - - - - - - - - - - - - - -
Det finnes ingen hand, som rör vid mitt hjärtas yta att det skälver,
och dock tror jag mig samla åskornas gördel kring mitt bröst.
Men åskan i mitt bröst, den skall falla som ett skott.
Jag är en gud i vilken ovädren rasa,
med sugande ögon drager jag alla in i min själ.

------------------------------------------------------------

Instinto

Mi cuerpo es un misterio.

Mientras viva esta cosa delicada

conocerán ustedes su poder.

Seré la salvación del mundo.

Por eso corre la sangre de Eros en mis labios

y el oro de Eros en mis rizos cansados.

Sólo necesito observar,

harta o cansada: la Tierra es mía.

Cuando estoy acostada en mi campamento

lo sé: en esta mano extenuante se encuentra el destino del mundo.

Es el poder lo que retiembla en mis zapatos,

es el poder lo que se mueve en los repliegues de mi ropa,

es el poder el que tienen frente a ustedes, para el cual no hay abismo.

Instinkt

Min kropp är ett mysterium.

Så länge detta bräckliga ting lever

skolen I känna dess makt.

Jag skall frälsa världen.

Därför ilar Eros blod i mina läppar

och Eros guld i mina trötta lockar.

Jag behöver blott skåda,

trött eller olustig: jorden är min.

Då jag ligger trött på mitt läger,

vet jag: i denna tröttande hand är världens öde.

Det är makten, som darrar i min sko,

det är makten, som rör sig i min klännings veck,

det är makten, för vilken ej avgrund finns, som står framför eder.

Feng Zhi - Bridge (Mandarin Chinese - English translation)

I am no Chinese speaker: I can only read a little Chinese. Thus, this translation shouldn't be considered reliable at all. It should be read just as a personal interpretation.

Bridge
"The isolation between you and her is like the expansion of the sea."
"Even if it is like the expansion of the sea,
I will continue carrying gray mud and bricks, night and day
above the waters - and build a bridge."

"This bridge cannot be built even if it takes millions of years."
"Yet I am willing to work ceaselessly for decades.
I cannot only forlorn and depressed hope to reach the strange splendor of the other shore (1)
and spend like this the whole expansion of my life."

Notes
(1) "彼岸" (bǐàn), lit. "that shore", may refer to the Buddhist paramitas (https://en.wikipedia.org/wiki/P%C4%81ramit%C4%81), or rather to the passage towards Nibbana after dead, cf. the expression "到彼岸", lit. "go towards the other shore" (http://www.cbeta.org/result/normal/T44/1851_012.htm ; p0705b13-b24)


桥

冯至

「你同她的隔离是海一样的宽广」
「纵使是海一样的宽广， 
我也要日夜搬运着灰色的砖泥， 
在海上建筑起一座桥梁」
「百万年恐怕这座桥也不能筑起」
「但我愿在几十年内搬运不停。 
我不能空空地怅望着彼岸的奇彩， 
度过这样长这样长久的一生。」

Philippe Beck - Liminal Poem (French-English translation)

Liminal Poem

If an I doesn't start
it's because of the whole
of strong worries
that construct and destruct
the story of someone
in the story of some ones
in the story of many ones
and not in the history of everyone.
Because a someone is different
from the sum of all possible
relations
with everyone
(the great I is absent
a priori too, and
the ordinary me and you
make efforts
to become a You
before the supposed arrival
to the great I
that doesn't exist);
discussions are caused
by discussions.
That which must be said
is not yet said
in the brain of the individual,
nor in the Collective,
but it is said because
of the discussion
that invents the necessity
around all brains
and hearts.
And the world is not the
disorderly, negative general draft.

Poème liminaire

Si un moi ne commence pas,
c'est à cause de l'ensemble
des préoccupations fortes
qui font et défont
l'histoire de quelqu'un
dans l'histoire de quelques-uns
dans l'histoire de beaucoup,
et pas dans celle de tous.
Car un quelqu'un diffère
de la somme des entretiens possibles
avec tous
(le grand Moi est absent
a priori aussi, et
le moi et le toi ordinaires
font des efforts
pour devenir un Toi
avant l'arrivée supposée
au grand Moi
qui n'existe pas) ;
les discussions commencent
à cause des discussions.
Ce qu'il faut dire
n'est pas déjà dit
dans le cerveau de l'individu,
ni dans le Collectif,
mais il se dit à cause
de la discussion
qui invente la nécessité
tout autour des cerveaux
et des coeurs.
Et le monde n'est pas le brouillon
général négatif.

Halldis Moren Vesaas - That you... (Norwegian nynorsk - English Translation)

That you
That you loudly laughed of joy
when rain began to fall, and the first drop
fell so strangely heavy and warm
and laid upon your cheek for a second or two -

that the wind that whirled the leaves
so suddenly around the trunk of the tree
sent a wave of happiness
and froze through all my blood -

that this which was nothing
can still follow me everywhere
so that things seen as nothing
have happened to me since then -

just because we were together?

At du
At du lo høgt av glede
da regnet kom, og den første dropen
fall så forunderleg tung og varm
og låg på ditt kinn eit sekund eller to -

at vinden som vrengde lauvet
så brått opp kring stamma på treet
sende ei bølgje av lykke
og frost gjennom alt mitt blod -

at dette som ingen ting var
enno kan følgje meg alle stad
slik at det kjennest som ingen ting
har hendt meg sidan da -

berre fordi vi var saman?

Erik Axel Karlfeldt - The Unknown (Swedish-English Translation)

The Unknown

She was standing beside the stile
with summer heat
on her light-brown neck, a sprightly young girl.
She leaned on her arm against the disorderly fence,
and her cool, silky cheeks glowed
under the heat of july and anxious longing.

He was walking on the path
among rice and lumber
with singing steps, a cheerful boy.
His sight shone warmly for a second on the girl,
but without a word or greeting he went his way
over the ridge, into the bog.

But the girl threw 
her gaze, which pressed
sharply among the thickets where he had disappeared.
"Escape further gladly into the desert,
stupid boy! You have neither
courage in your heart* or a language in your mouth."

NOTES

*"En hönas mod", literally "the courage of a hen", is a very old and childish expression similar to the English "being a chicken", or the Spanish "ser una gallina", that is, being a coward. The Swedish has the opposite meaning.

OBEKANTA 

Hon stod vid stättan 
med sommarhättan 
på ljusbrun nacke, den käcka jäntan. 
Mot skäggigt gärdsel hon armen stödde, 
och friska, fjuniga kinder glödde 
av julihetta och ivrig väntan. 

Han kom på stråten 
bland ris och bråten 
med steg som sjöngo, den muntre gossen. 
Varm sken hans blick en sekund mot flickan, 
men utan ord eller hälsning gick han 
bort över åsen och ned mot mossen. 

Men flickan slängde 
en blick, som trängde 
vasst in bland snår, där han var försvunnen. 
"Löp gärna innerst i ödemarken, 
din dumma pojke! Du har ju varken 
en hönas mod eller mål i munnen." 

Halfdan Rasmussen - Homeward (Danish-English translation)

Homeward
Going home towards the gray.
Towards the sky that's looking for the earth.
Towards cold roads
that lead into the lowly sun.
Twilight's black trees.
Fields that soar
upon bird wings. And the sea
where gulls squeal.
Going home towards a deep green stillness
where the rain sings
and the garden blackbird swings
among wet branches.
Going home towards the land
where you are never completely alone.
Towards the land that followed you
wherever you went.
The roaring breaking waves of corn.
Green music.
Going home from the painful beauty
you dazzled beheld.
Back to everyday beauty.
Going home towards the gray.

ORIGINAL TEXT
Hjemad
Hjem til det grå.
Til himlen der søger jorden.
Ad kølige veje
ind i den lave sol.
Skumringens sorte træer.
Marker der stiger
på fuglevinger. Og havet
hvor mågerne skriger.
Hjem til en dyb grøn stilhed
hvor regnen synger
og havens solsort gynger
på våde grene.
Hjem til det land
hvor du aldrig er helt alene.
Til landet som fulgte dig
hvorhen du gik.
Kornets brusende brænding.
Grøn musik.
Hjem fra det smærteligt skønne
du blændet så.
Tilbage til hverdagens skønhed.
Hjem til det grå.